- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Fjerde Bind /
102

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tine - V

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HERMAN BANG 102
skændende, fortvivlet og gennemtrængende Tone, som
Berg aldrig havde hørt:
— Hvem skulde hjælpe, naar hun rejste? hvem?
Var her da ingen at hjælpe? her — baade her og dér?
hvem? Saå han da ikke sit eget Hus, der forfaldt?
Der var ingen Krog uden Smuds, ingen Væg uden Plet
— og Fruens, Fruens dejlige Ting blev lagt øde . . .
Hidsig blev hun ved at tale, pegende paa Gardinerne,
der var graa, paa Gulvtæppet, der siedes bort, paa Bor-
dene, som var støvede, skældende foran den blege Berg,
som førte de knyttede Hænder op og ned foran sit Bryst
uden at kunne tale til hun pludselig brast i Graad
:
— Aa, nej, aa, nej, men ingen staar det ud, ingen
staar det ud, jamrede hun, mens hun græd.
— Men hun skal jo blive, hun maa jo blive, sagde
Berg, blev han ved at sige, forvirret, pint, uden at vide,
hvad han selv sagde; for blot at faa dette Menneske til
at holde op, der græd, faa standset den Graad, den ulide-
lige Graad.
— Hun maa jo blive hos ham, sagde han; det er
klart.
Han gik op og ned ad Gulvet.
— Og der er jo ingen Grund til at rejse, sagde
han tilsidst.
Det var, som Berg selv følte en pludselig Ro, efter
mange Timers stumme Hidselse, ved sine egne Ord.
— Nej, det har jeg jo sagt. Ogsaa Madam Bølling
blev paa én Gang roligere og begyndte at tørre sine Øj-
ne ; og, ligesom undskyldende sig paany, sagde hun
:
— Aa — ja — se, man gør jo meget af lidt, Skov-
rider .... Men hvem har vel sine Sanser — hvem har
sine rigtige Sanser? I disse Tider, sagde hun.
Madam Bølling rokkede hjemad. Skovrideren havde
lovet at tale med Tine.
Han havde staaet paa Trappen, da Madammen gik,
og set ud i Luften
:
— Nej, vi kan ikke undvære hende, havde
han sagt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:24:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/4/0108.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free