Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tine - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
103 TINE
— Nej, det kan vi ikke, havde Madam Bølling svaret.
Og saa var hun rokket hjemad.
Tine sad ved Appels Seng, da Berg kom. Hun
saå, hvor bleg han var
:
— Kan De gaa med mig en Timestid? sagde han lidt
hastig. De trænger til Luft.
— Er Vejret smukt? spurgte Appel.
— Ja, svarede Berg og tænkte: Hvor hun har lidt.
— Skinner Solen?
— Ja.
— Saa gaa dog — saa gaa dog, sagde Appel. Og
Tine rejste sig uden Ord.
De gik ud og de bøjede bort fra Pladsen, hvor Sol-
daterne støjede, ned langs Kirkegaardsmuren, hvor der
var Stilhed, uden at tale.
Men pludselig standsede Berg. Og ligesom med et
Ryk begyndte han at tale — løsrevet, som om han talte
med sig selv. Han gav Ord til alle Tankerne, der pinte
ham, og han undskyldte sig med alle de Undskyldnin-
ger, han havde ophobet en lang Nat. Han forklarede den
Lidenskab, han ikke nævnte; han forfulgte den med sine
Ord lige til dens Fødsel i sine Tanker — han forsvarede
sig med alt, skældende Nætterne, Værkerne, Vagterne
;
Krigen, som ikke var Krig, Dagen, der ikke havde Ar-
bejde, Nætterne, der ikke kendte Søvn.
Han gik igen hurtig, saa hun næppe kunde følge ; stille
forstod hun alt. Men ligesom tyssende paa ham, bort-
vejrende hele det Forsvar han ikke behøvede, sagde hun
blødt og næsten bebrejdende
:
— Hvorfor vil De dog sige mig alt det?
Berg standsede —- to Gange mumlede han hendes
Navn.
— Hvorfor vil De da rejse? sagde han saa, hastigt
som forpustet: Jeg har talt med Deres Mo’r.
— Vi to, sagde han, behøver vel ikke at være bange
for hinanden.
— Nej, hviskede Tine og løftede Hovedet.
De talte ikke mer, men gik tavse ved Siden af hin-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>