Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tine - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 110
Loftstrappen, i Bryggersgangen paa det bare Gulv, og
faldt i Søvn det Nu, hvor de satte sig.
Der var ingen ubesat Plads mer og ikke en Krog at
finde. En Syg blev lagt i Pigernes Seng.
Inde i Stuerne begyndte de Forkomne at „tø op" og
de vaagnede til Besindelse. De jamrede, maalende deres
Tab, grædende over deres Hjem — uden at høre paa
hinanden, hver kun optagen af sit: krammende ud med
Ejendom, Pengeværdi, Besiddelse, betroende sig til
hvemsomhelst, der intet hørte, men kun talte selv, ramt
af samme Skæbne, hidsig og fortvivlet som en bedragen
Jøde paa en Markedsplads, tællende Værdipapirerne,
han har reddet — og pludselig standsende, uden at kun-
ne tænke, forstenet igen, foran Hjemløsheden : deres
Hus, der var styrtet sammen, deres By, der var lagt
øde, deres Hjem, som var skudt ned.
Mens Mødre, med Børn ved deres Knæ, kun blev ved
at græde stille.
De trængte sig sammen, og de talte i Munden paa
hinanden, fyldende alle Kroge, trængende sig ind alle-
vegne, som var de Folk, der var komne sammen paa et
Auktionssted, hvor et Hjem er tilfals — mens Baronen
blev ved at løbe om, purpurrød, spørgende om „nye De-
tailler", udviklende sine Anskuelser; og den sortsmu-
skede Korrespondent fra Kjøbenhavn, bleg og ophidset,
blev ved at gentage sin Fortælling, ingen hørte
:
— Nej, det var ikke hyggeligt, sagde han. Det var
sandelig ikke hyggeligt.
Det var en Granat, der iaftes var sprungen i det Lo-
gis, han forleden havde forladt just paa det Sted, hvor
en engelsk Kollega havde plejet at ligge.
— Over hans Seng, lige over hans Seng, sagde han.
Og han gentog midt under alle disse Menneskers Jam-
ren, der havde mistet alt
:
— Nej, det var sandelig ikke hyggeligt.
Et Par Købmænd talte om Assurancen ; det var Held
for dem, som havde godt forsikret gamle Rønner:
Krigsskadeserstatning maatte der i alt Fald gives. Og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>