Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tine - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
111 TINE
over alle Samtaler, over alle Klager hørte man uaflade-
lig den skingre Stemme fra Bergs Stue, gentagende de
samme Ord — uafladelig, som en Sindssyg — ligesom
et Refræn.
Tine vilde gaa. Her kunde hun ikke blive : dette Hus
kendte hun ikke mer ; her gik hun kun rundt som en
Døv mellem fremmed Jammer.
Tine gik forbi Baronen, der stod tæt ved Døren, og
hun hørte ham raabe
:
— Hvad de vil? De vil skyde Broerne ned. Det
er Broerne, det gælder . . . Jeg har sagt det, jeg har
sagt det ... Pas paa Retræten, har jeg sagt. Det vil
blive Broerne, det gælder ... Og der falder en Granat-
regn nu over Broerne . .
.
I Gaarden stod de dødtrætte Heste ludende og dog
med løftede Øren under Larmen, foran de Flygtendes
kummerlige Læs. Tine gik dem forbi og ind i Stalden
— hun vilde kalde paa Lars eller Maren —: med frem-
strakte Halse brølede Kvæget kort og angstfuldt, med
store, bange Øjne, mens Tøjret raslede svagt.
En Ko slog sin Tunge ud for at slikke Tines Haand.
Det var Fanny, den Blissede, Herlufs gamle Ko.
Og overvældet, afmægtig, her mellem Dyrene, der
var angst som hun og som hun kendte, græd Tine for-
tvivlet, mens den Blissede blev ved at slikke hendes
Hænder.
Hun gik ud, mens Køerne fulgte hende med deres
store Blik. I Rummet ved Loen hørte hun Hektor og
Ajax tude sagte. Hun gik hen og lukkede dem ud og
med skælvende Sider trykkede de sig ind mod hendes
Legeme, som naar Hunde pludselig paa en natlig Jagt
overfaldes af en hemmelig Angst og trykker sig op imod
Jægeren.
I Alléen kom der atter Flygtninge imod hende, Kø-
rende og Gaaende.
—• Der er ikke Plads, sagde Tine mat og slog ud med
Haanden. Og uden Modsigelse, tavse, vendte de om,
som drev Tine dem foran sig — en Hjord uden Vilje.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
