Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tine - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 116
Heste, og op bag Kroen slæbte Vognparkens vanrøg-
tede Dyr nye Saarede.
Det var en Vogn med haardt Kvæstede. Der maatte
skaffes Plads. De kunde ikke bringes videre. De nær-
meste standsede ved Skrigene, da de Saarede bragtes
op ad Skolens Trappe.
En Læge fulgte. Forvirrede løb forasede Sygepassere
efter Vand og efter Kar. De flyttede de Saaredes Senge
sammen, mens de nysankomne Kvæstede stønnede, fien-
kastede paa Gulvet. Der var ikke Lærred og der var
ikke Charpi.
Tine løb efter det, gennem Stimlen over i Kroen. Paa
alle Gulve laa der, paa udbredt Halm, Børn og Kvinder,
Side om Side. Frysende Børn græd rundt om Skorste-
nen paa Stengulvet.
Madam Henrichsen fik Lærred og Klude frem, sid-
dende i sit plyndrede Spisekammer, vragende længe,
mens Tine ventede, utaalmodig, med de Kvæstedes
Stønnen i sit Øre.
Men Madammen holdt paa sine Klude, maalte og be-
saa — midt i Jamren lod hun Munden løbe
:
— Ikke var der spiseligt i Huset, ingenting; hvor
skulde man ta’ ’et fra? Og hvem havde vel Nytte af
sine Piger? De er ikke til at holde ved Malkningen, om
man saa bandt dem til Stripperne . . .
Og mens hun blev ved at rode i sine Klude, udskældte
hun paany sine Piger — den hemmelige Angst for Tinka
øgede Dag for Dag hendes Raseri —
:
— Om de laa ene i Nætter som disse? Taget faldt
ned over dem og de flød med Mandfolk, hvor de blot
fandt en Klat Hø . . . Tøjter, Tøjter, raabte Madam
Henrichsen, mens hun skubbede Lærredet til Side.
Tine tog det. Langsomt, som om hun havde glemt,
hvad hun var gaaet om, gik hun gennem Stuerne og
hørte atter Pladsens Støj. Som i Blinde gik hun ind gen-
nem Vrimlen, og pludselig, midt i sin stivnede Træthed,
syntes hun, hun saå — et Nu — Bergs Ansigt foran sig,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
