Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tine - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
117 TINE
mellem en Flok Soldater, blegt og fortrukket, og gre-
ben af en fuldkommen Vished sagde hun
:
— Han er død.
Hun gik op. Hun gav Lægen Charpi og Lærred. Han
var i Arbejde .-
en af de Kvæstede stønnede højt under
hans Hænder.
— Aa, aa, rør mig ikke, be’er jeg — rør mig ikke,
be’er jeg, be’er jeg . . .
Lægens Arme var blodige indtil Albuen. Tine stod
rolig hos og hjalp.
— De taaler at se Blod, sagde Lægen, der gik til den
næste.
— Ja, svarte Tine blot og fulgte.
Det var en Sergeant, de kom til. Hans Ansigt var
graablegt og han rallede.
— Dæk ham til, sagde Lægen og gik forbi.
Sygepasseren slog Kappen over den Døende.
. . . Lægens Arbejde var forbi. Angst, uden Ord,
havde de Syge set til fra deres Senge. Nu laa de nye
Saarede i Baarerne, som hang mellem opstillede Bukke.
Madam Bølling var kommen ind for at hente Lægen.
Bølling var vaagen nu igen og saa urolig
:
— Og naar der er en Doktor i Huset, sagde hun ; hun
saå hverken Kvæstede eller Syge, hun tænkte kun paa
Bølling, med hvem det var saa rent forkert.
Lægen gik ind og lod Tine blive.
Det begyndte at mørknes. Tiere og tiere aabnedes
Døren : de flygtende Stakler bad om Nattely kun —
•
forgæves.
— Er det Dem? hviskede Appel fra sin Seng.
-Ja.
Tine satte sig ned paa Sengekanten hos ham, og Appel
tog hendes Haand. Saa faldt han tilbage i Feberen igen.
I Vildelse var han hjemme, altid hjemme, i Viborg, ved
Søen — med „de unge Piger".
Ude standsede Kanonerne ikke og Stormen tog ikke
af; forbi de rystende Ruder hørte man det flygtende
Togs evige Vandren som gf 5tig?nde Vand,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
