- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Fjerde Bind /
142

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tine - VIII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HERMAN BANG 142
Hun aabnede Døren til Dagligstuen og hastig veg hun
tilbage.
Skovrideren sad ved sin Lampe og skrev.
Hun sagde til sig selv til hvem, og dog led hun
ikke mere. Sagte gik hun tilbage til sit Kammer.
Gaaende op og ned — og undertiden pludselig stand-
sende som vilde hun besinde sig eller blot fange en ene-
ste Tanke — samlede hun alting sammen, Stykke for
Stykke, som En, der bryder op og skal rejse.
Kort efter Daggry gik hun hjem.
— At Du kommer, sagde Madam Bølling, der var i
Køkkenet, og slog sine Hænder om den tavse Datter:
Ja, jeg er just staaet op, ja, jeg er just staaet op,
sagde hun; hun vilde ikke fortælle, at hun ikke havde
været i Seng, det vilde jo bare gøre Tine urolig.
Tine gik ind til sin Fader.
Han havde faaet en ny Tidsfordriv. Tines gamle
Skrivebøger var blevet taget frem, dem med Løve- og
Tigerjagterne paa Bindet.
Dem sad han og læste i — Time efter Time.
Tine sad ved hans Fødder — hun stirrede paa de
store Barnebogstaver.
„Du skal ikke have andre Guder for mig", stod der i
Linje efter Linje.
Bølling fulgte Linjerne med rystende Fingre. Tine
maatte vende Bladet:
„Du skal ære din Fader og Moder" — „Du skal ære
din Fader og din Moder," læste den Gamle Gang paa
Gang, med sin svære Stemme.
— Hun skrev godt, hun skrev godt, sagde han og
saå over paa Madam Bølling.
— Ja, Bølling, ja. Du har jo lært hende det, svarte
Madammen.
— Ja, hun skrev godt, gentog han. Og han læste
igen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:24:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/4/0148.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free