Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tine - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
141 TINE
Køkkenstolen bag Døren. Der kunde hun høre, naar
Tine gik.
— Dér var hun — nej — hun kom ikke ind.
Madammen tog efter Lyset, hastig, og gik ud i den
stille Gang, hvor Tine allerede var ved Døren.
— Skulde Du ikke se din Fa’r? sagde hun.
— Mo’r, jeg maa jo hjem, svarte Tine kun.
Madam Bølling gik hen til hende.
— Aa, Tine, skal vi nu ogsaa gaa og være vrede paa
hinanden, sagde hun, skal vi nu ogsaa være vrede paa
hinanden . . .
— Nej, Mo’r, nej, Tine rev sig løs — men nu er det
jo silde . . . Godnat.
Hun talte i den samme utaalmodige eller forpinte
Tone som om Morgenen og Døren slog til. Hun var
borte.
Madam Bølling vendte tilbage. Hun kom ikke længer
end til Stolen ved Døren. Der faldt hun hen. En stum
og uvis Angst holdt det stakkels, tunge Hoved vaagent.
Rundtom hørtes de Søvnløses Skridt over Gulvene; Of-
ficererne fandt ikke Hvile mer.
Uden at vide det begyndte Madam Bølling at vandre
som de — en rokkende Skygge frem og tilbage foran
det osende Lys : hun vidste ikke Rede mer, hun vidste
ikke Rede.
Kanonerne gav ikke Fred et Minut. Som skulde Taget
styrte, rystede Skolen i sin Grund.
Kun Fru Appel sad stum og rolig foran Sengen hos
sin døde Søn.
I Skovridergaarden var der stille.
Tine hørte kun nogle rastløse Skridt over Gulvene i
Gavlen, mens hun gik gennem Huset.
Hun gik rundt og hun stillede paa Plads. Saa undre-
des hun pludselig over, hvorfor hun gjorde alt det —
og lod alting ligge uden Tanke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
