- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Fjerde Bind /
147

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tine - IX

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

147 TINE
som han. Men hun gjorde det, og de sad ligeoverfor hin-
anden foran Madam Bølhng.
— At man en Gang er samlet — at man er samlet,
sagde hun, men pludselig saå hun fra det ene til det
andet af de to blege og stirrende Ansigter og hun holdt
inde, paa én Gang greben af den samme uforklarlige og
uvisse Angst som om Natten, og sagde i en helt anden
Tone, mens hun satte sig
:
— Ja, ja, hvor Tiderne har forandret sig. Saa svært
det er blevet for os alle . .
.
I nogle Øjeblikke blev der ikke talt: Tine og Berg
var det, som skulde de høre op at aande.
Berg forstod ikke, hvordan han saa pludselig rev sig
løs og kom op og kom ud. Madam Bølling stod paa
Trappen og vinkede, og han vendte sig endnu en Gang.
Tine var bleven siddende ; hun rejste sig ikke og flyt-
tede ikke det opdækkede Bord. Hun saå ikke Moderen,
der var kommen tilbage, og hun hørte ikke Faderen, der
læste op af de gamle Bøger.
Kanonerne lød som det mægtige Brus af en bortrul-
lende Flod ;
paa Pladsen hørte man Raab og Signalerne,
som kaldte til Samling.
Støjen tog til, og Tine hørte Kommandoraabene gen-
nem Larmen — hver enkelt Stemme syntes hun^ at hun
kendte igen.
Og atter lød Signaler og igen Kommando og saa
Skridtene .... af dem, der drog bort.
Madam Bølling stod igen paa Trappen og gik atter
ind.
— Aa Gud, aa Gud, sagde hun og sank sammen i
sin Stol; at de skal derud og dø.
Tine hørte kun Skridtene — de blev svagere og sva-
gere.
Han var borte nu.
Og et Øjeblik var det, som al Bedøvelsen veg fra
hende. Hun talte til sin Moder med hastig Stemme; hun
sagde: Det er vel bedst, jeg gaar derned. Sofie gør
ingenting.
10*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:24:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/4/0153.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free