Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tine - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 148
Og ilfærdigt gik hun ud og løb ned gennem Gyden —
hvor hastigt den jog hendes ilende Skygge — ned over
Marken. Dér mødte hun Tinka.
— Hvor skal Du hen? spurgte Tinka.
— Derned.
Tine standsede ikke, men løb kun.
Længe stod Tinka og saå efter hende, til hun for-
svandt, over Gærdet, ved Dammen.
Hun løb ind gennem Haven, ind i Stuerne : hun maatte
se dem igen. Hun vilde være der.
— Og saa drog de da bort — det var Sofie, som flæ-
bende løb hende i Hælene, varierende samme Ord uaf-
ladelig.
Tine slog sig ned paa hans Plads ved Skrivebordet
med Lampen.
-
— Nu er de derud’, græd Sofie, som sad i Sofaen
ligeoverfor. Aa, Jesus, nu er de derud’ ....
Der laa et Brev i den opslagne Mappe. Tine læste
Datoen den 16. April.
— Og hvem véd, hvem der om en Tim’ drages med
Døden, sagde Sofie.
Tine vendte det første Blad. Hun vidste vel knap, at
hun blev ved at læse: Det Brev kendte hun; det var
alle Ordene fra de gamle Breve, dem, Fru Berg havde
læst saa tidt. Her havde hver Sætning samme Klang,
her stod i hver Linje alle de gamle Navne — til Fruen.
Og mens Sofie blev ved at klynke, faldt Tine Bøllings
Hoved tungt ned mod Skovriderens Bord
:
Han havde kun taget hende — taget hende for
et Nu.
.... Skumringen sank over Stuen. Sofie var falden i
Søvn i sin Krog.
Kanonerne lød med en Helvedslarm som ingensinde
før. Fra Staldene brølte det skræmte Kvæg med tudende
angstfulde Brøl som paa en Sommermark, hvor Lyn
slaar ned i Hjorden.
Tine laa ned paa Knæ, med Hovedet mod Fruens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
