Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tine - IX - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 150
Hendes Piger kom ikke og man hørte hendes Raab ude
i Gaarden.
.... Kanonerne lød uforstyrreHg gennem Natten.
Det bankede paa Skolens Dør, der allerede var i Laas.
— Det er mig, sagde Tine.
Madam Bølling lukkede op. Hun saå kun sin Datter
som en Skygge imod Mørket.
Natten gik, og Dagen lysnede.
Det var nær ved Middag næsten, før man paa Pladsen
vidste, at nu stormedes Dybbøl.
.... Til ud paa sidste Nat havde de hørt de Saaredes
Jammer, der slæbtes forbi til Hørup Hav. Nu hørte
man hver Stønnen saa langt gennem Stilheden.
Og saa var alt blevet tyst.
Dagen kom. Det var, som var Pladsen død. Smedjen
stod tom, og Smeden kom ikke til sin Gerning. Ingen
aabnede Kroens lukkede Dør.
Madam Bølling og Tine sad pakkede i Sjaler, Time
paa Time, kun stirrende og stumme. Nu og da rejste
Madam Bølling sig og, raadløs, gik hun frem og tilbage
foran sin Stol i Krogen som et sygt Dyr.
— Vil Du ikke spise? sagde hun.
— Nej Tak.
Atter satte Madam Bølling sig. Bølling vaagnede.
Ordene blev kun til en utydelig Lallen i hans Mund, og
han famlede om Postillen, indtil Tine tog den og læste
Skriftsprogene, som han ikke mere forstod og hun ikke
hørte.
Faderen faldt hen. Gang paa Gang rejste Madam Bøl-
ling sig og gik médløs rundt, i sin Krog.
— Vil Du ikke gaa derned? sagde hun.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
