Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tine - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
149 TINE
Brev. Hun mærkede noget varmt mod sine Hænder: det
var Ajax og Hektor, som havde lagt sig paa Tæppet.
De slikkede hendes Haand.
Det var Hans Højærværdighed Biskoppens Vogn,
som kom frem for Skolen. Han vilde blot se til gamle
Bølling.
Han kom tilbage forbi den nejende Madam Bølling,
og vilde igen staa op i sin Kaleche, da en højtstaaende
Stabsofficer red med et Par Ledsagere over Pladsen.
Stabsofficeren stod af Hesten, og efter at have vekslet
Hilsener gik de ind paa Kirkegaarden, han og Bispen.
Fra Højen over Paradisvejen saå de over mod Vest.
— Skal der rømmes? spurgte Bispen.
— Nej, vi bliver. Man vil, vi skal blive.
Officerens Stemme var sært tydelig og han saå frem
for sig, mod Skanserne.
Bispen tav lidt; hans Mund skælvede en Smule. Saa
sagde han
:
— Ja, de Mænd er sig i Sandhed deres Ansvar be-
vidste.
Nogen Tid stod de tavse.
Solen var sin Nedgang nær. Den sank i et luende
Rødt, som havde den kolde Himmel opsuget al Jordens
Blod.
Saa vendte de sig og uden flere Ord gik de hen mel-
lem Gravene.
Biskoppen stod op i sin Vogn, men Officeren slap
ikke hans Haand.
Saa mumlede Bispen et „Lev vel" og kørte bort.
Paa Pladsen drog en Time efter de næste ind. En
Stund var Kroen belejret. Soldaterne var meget tør-
stige.
Saa blev der hurtig stille.
Kun fra Kroen skingfede Madam Henrichsens Stem-
me ud fra Gæstestuen, gennem Døren mellem Søjlerne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
