Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tine - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 156
Hos Tine var der ogsaa stille. Madam Bølling hvilte
selv et Kvartérstid til, før hun bankede med en Stok
i Loftet for at vække Tine.
Men der blev ikke svaret.
Madam Bølling stod op. Tine kunde nok trænge til
Søvnen. Det var intet Under, om hun sov ud en Gang.
Moderen vilde lave Kaffen og bringe den op, naar hun
vækkede hende — saa kunde hun drikke den paa Sen-
gen.
Saa mange Gange hun havde bragt Kaffen op, Vin-
termorgener, naar det var altfor koldt og Tine dog saa
gerne laa lidt længe.
Madam Bølling gik og talte med sig selv, mens hun
fik alt i Orden. Men saa vaagnede Bølling, og han
maatte have sin Morgendrikke først.
— Aa, Herregud, aa Herregud — saa snavs det er
— Madam Bølling talte med sig selv — saa snavs det
er — man maa snart made ham nu — som et Barn —
naa, Bølling, naa ....
Han tog ikke mere om Koppen, han kunde ikke holde
om nogenting.
Tilsidst kom Bølling dog lidt til Ro igen, og hun fik
Kaffen paa Bakken og gik op over Loftet.
Hun saa den tomme, urørte Seng, og et Øjeblik stod
hun forvirret uden at forstaa, før hendes Ben begyndte
at vakle og hun løb hen over Loftet og raabte, menings-
løst, ind i Gavlkammeret, ud af Lugen
:
— Tine, Tine
!
Saa tav hun igen. Hun tænkte : Bølling hører det.
Hun søgte at besinde sig, faa fat blot i en Tanke
:
— Hun er naturligvis hos de Syge, sagde hun. Hun
er hentet ned til de Syge.
Hun gik ned, hendes Ben vilde ikke bære hende.
Hun aabnede Døren, og hun saa hun var der ikke. Hun
spurgte: Har De set min Datter? og hun ventede ikke
paa Svaret.
Hun sagde Gang paa Gang
:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>