- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Fjerde Bind /
155

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tine - X

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

155 TINE
erne og Buskene og Roserne, som var indvundne i
Maatter. stod som Spøgelser i Skumringen.
Tine gik op ad Havetrappen, og hun saå ind gennem
Døren. Hun kendte hver en Plet, og hver en Plet var
lagt øde.
Tanker havde hun ikke — de var vel allerede døde.
Hun bad heller ingen om Tilgivelse. Hun vidste kun :
nu maatte det være forbi.
Hun var allerede gaaet ned ad Havetrappen, men
endnu en Gang vendte hun tilbage; hun holdt Panden
mod Ruden til sit eget Kammer og saå længe ind.
Hun kom forbi Pigernes Vindu. Sofie sov med mange
Tørklæder om sig, ene, i den store Seng.
Hun hørte Kvæget blive uroligt i Stalden og Hanen
galede højlydt; og hastigt gik hun ned imod Dammen.
I et Nu mindedes hun tusind Ting, og det var, som
alle Stemmer, hun elskede, talte til hende paa én Gang.
Hun tænkte paa Herluf og paa Aftnen, da de rejste, og
paa Dagen, da Berg og hun gik her forbi over Gærdet;
og paa Morgensangen, de sang i Skolen, da hun var
ganske lille; og paa Appel, der var død, og paa Faderen
og Aloderen, som nu skulde sidde alene.
En Gru greb hende og rejste alle Nerver — her skul-
de hun dø — dø.
Nej, hun kunde ikke, hun maatte leve — kunde
ikke — tusinde Udveje, tusinde Paaskud, tusinde Ud-
flugter drev hende hjem til Livet i ét Nu ...
.
Men saa skød hun langsomt Skoene af sine Fødder.
Angsten var død under hendes Hjertes trætte Smerte.
Hænderne havde hun foldet, Læberne bed hun sam-
men. Med Blikket mod det lille Lysthus gled hun ned i
Dyndet.
.... Nu var Dammen rolig.
Dagen kom.
Madam Bølling var vaagnet; Bølling havde sovet saa
roligt Og laa saa godt endnu.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:24:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/4/0161.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free