Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tine - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
159 TINE
Mudder. Husmanden hjalp til, da de fik Liget truk-
ket op.
Tinka lagde sig hulkende ned paa det grønne Græs
og glattede Haaret bort fra det skæmmede Ansigt: Kom
og løft hende, sagde hun, og de lagde den Døde op paa
et hentet Sejl.
Tinka løste sit Hovedklæde og bredte det over Ven-
indens Ansigt.
De bar hende ind; Dynd og Vand sivede ned over
Gulvene.
Sofie løb — hun turde ikke røre ved Liget. Men
Tinka og Maren ordnede i Kammeret om den Døde
:
hun laa med foldede Hænder paa sin Seng under Fru-
ens Billede.
Tinka gik ind til Madam Bølling. Det var, som Ma-
dam Bølling var blevet affældig paa den ene Time. Ho-
vedet faldt hid og did, og Stemmen kendtes ikke igen.
Hun saå kun op paa Tinka og rejste sig.
— Hvor er hun, spurgte hun.
Tinka kunde ikke svare.
Moderen saå Vandpytterne i Gangen og hun spurgte
:
— Er hun i Kamret?
— Ja, hviskede Tinka.
De gik begge derind. Madam Bølling løftede Lagenet
fra sin Datters Ansigt.
— Barn, Barn, hviskede hun ganske sagte. Smaa
Taarer løb ned ad hendes Kinder, og, som vilde hun
trøste hende, sagde hun, mens hun lod Haanden glide
ned over hendes Haar
:
— Det har jo været ham.
Og hun havde tilgivet alt.
Under sagte Klager, der ikke var Ord, græd hun med
Hovedet ind mod sin ^Datters Seng.
Saa rejste hun sig, og, mat, som om hun talte i Søv-
ne, sagde hun
:
— Nu skal hun hjem.
Hun bredte selv Lagenet over Baaren. Lars Avlskarl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
