Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tine - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 160
og Anders Husmand bar Tine hjem, bag Husene, over
de stille Marker.
Det var blevet stille i Skolen. Gennem Huset hørte
man hvert Hammerslag, hvormed Tinka og Gusta i Sa-
len fæstede de hvide Lagener.
Sofie listede ind i Køkkenet, hvor Husmandskonen
syslede, ræd for hver Støj.
— Hun ska’da vel i ordentlig Ligtøj? hviskede Sofie,
som var hun angst for sin egen Stemme. Det var da en
Dødsens Synd, om hun ikke skulde i ordentligt Ligtøj.
— De gaar jo og klæ’er hende, hviskede Husmands-
konen tilbage.
Herregud, gaar de og klæ’er hende, klynkede Sofie
sagte med et eget tilfredsstillet Tonefald midt i Bedrø-
velsen. Hun fik Skoene af, mens Bøllings lange Lallen
lød gennem Huset. Hun sneg sig ind gennem Stuen og
aabnede Salsdøren uden Lyd.
Tinka og Gusta gik blege om i det sære Lys fra de
mange Lagener.
— Maa En se hende, hviskede Sofie skræmt og sky.
Tinka og Gusta svarede ikke, men drejede kun Ho-
vedet om mod den hvide Baare.
Sofie græd en Tid, mens hun løftede Lagenet fra det
stille Ansigt. Saa gik hun rundt om Sengen og eftersaå
længe „Klædningen".
— Saa ska’ der Lagener over det Hele? sagde hun
hviskende.
Men de svarede hende ikke.
Klokkerne begyndte at ringe til Løjtnant Appels Be-
gravelse, og ovre i Kroen stod Fru Appel af Vognen
indhyllet i sine lange Slør.
Madam Henrichsen kom ud for at hjælpe hende og
sagde, at „Tine i Skolen" var død til Morgen. Fru Ap-
pel spurgte: Naar? med et Ansigt, som hørte hun ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
