Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ludvigsbakke - Fortale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EN HIDTIL UTRYKT FORTALE
[Det havde oprindelig været Herman Bangs Hensigt at tilegne
Ludvigsbakke til de Sygeplejersker, der havde været gode og kær-
lige imod ham under et sørgeligt og pinagtigt Hospitalsophold. Men
saa døde netop hans trofaste Ven, Redaktør Emil Bjerring, og han til-
egnede Bogen hans Minde. Men det oprindelige smukke og for Bang
meget ejendommelige Tilegnelses- Forord opbevaredes af Forlagsbog-
handler Lybecker, der nu har stillet det til Disposition for denne
Minde-Udgave].
PAVILLON I.
„Er ikke det et af Digterens Maal: at
give deres Klage Ord, som aldrig klagede?. . .
"
Til Plejerskerne.
Denne Bog vender kun hjem til det Sted, hvor den fødtes.
Dens Fortælling er spiret af en eneste Erindring og den er
vokset ved den.
Under Hospitalets lange Nætter uden Søvn stod Døren aaben til den
lille Forstue. Derude sad Plejerskerne ved deres Træbord. Lige over-
for hinanden arbejdede de stille ved det fælles Lys. De vekslede ingen
Ord. Men paa én Gang havde de begge paa samme Tid sluppet deres
Arbejde og begge saå de tavse ind i Lyset med et langt Blik — Øjne,
der søgte fjernt, saa fjernt bort, langt bort mod deres Livs ukendte
Erindringer
Saadan sad de en Stund med Panderne løftede mod Lyset.
Og over deres Ansigt fløj den samme Skygge af en Vaagnen ; en
Stønnen kaldte dem og de stod op og stille vendte de hjem til deres
Pligt . . .
Men hine to Kvindeansigter — aa dagligdags Ansigter med bort-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
