Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ludvigsbakke - Fortale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
strøget Haar fra lidt kantede Tindinger — var forblevet i en Sygs
Erindring og Maaneder og Aar kom de igen og igen som et Minde,
der kaldte paa fler og fik hundrede Billeder i Følge.
Minder fra Hospitalets tavse Haver, hvor Løvet faldt tyst i tyste
Gange og Byens Støj lød dæmpet hen som fra en Verden, der er
glemt; Minder om de mægtige Gaarde, hvor Bærernes hastige Trin
døer hen, og om de lange hvide Gange, hvor i Skumringen, dækkede
af det sidste Lagen, de bringes bort, som har ophørt at lide.
Og Dampmaskinens Støj, hvis Stempel staar som det uhyre Hus’
ustandselige, drivende Hjerte.
Og Dørene, som aabnes og lukkes, tungt; og de Syges uophørlige
Tog, der kommer og gaar, og Mennesker, hvis Verden dette er, hvis
Liv er her . . .
Tankerne forfulgte dette Liv. Og Haver og Gaarde og Gange og de
Syge i Seng ved Seng og Rekonvalescenters møjsomme Trin, og Læ-
gers Skikkelser, som følger deres Vej, og Arbejdet, ens hver Dag fra
Time og til Time — det blev Rammen, flød sammen som Ramme om
et enkelt Liv.
Af alt dette Levende skød én Skæbne frem, en Skæbne at gøre
levende.
Nu sendes Fortællingen hjem til det Sted, hvor den blev til.
Jeg tænkte saa tit, mens jeg saå de Hundrede, hvis Liv er at pleje
og at trøste, at én Ting vel undertiden maatte falde ret tungt. Menne-
skene kommer her, syge, elendige, de modtager Plejerskernes Hæn-
der, de helbredes og — de gaar, gaar og glemmer. Og nye kommer
og de lider og hjælpes og gaar og glemmer . . .
Og ingen Tak, ingen hengiven Erindring synes at binde mer til dem,
som lindrede Lidelsen.
Det synes mig at maatte være tungt, og derfor sendes denne Bog
derhen, hvor dens Spire blev lagt, med en Tak. Kærlighedsgerninger
skrives aldrig i Sandet. Mindet om dem gemmes i menneskelige Hjerter.
H. B.
Paris, Marts 93.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
