Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ludvigsbakke - Første Bog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
183 LUDVIGSBAKKE
— Men hun har heller aldrig taget mod Raad. hun
har heller aldrig taget mod Raad.
Jeg blev hos Dig om Natten og vi sad og vaagede inde
i Dagligstuen og hørte alle Uhrene dikke og melde med
snurrende Klokkeslag de langsommelige Timer.
Og vi hørte Vaagekonen hviske til Sofie og skifte Isen
og vi sad igen og hørte Uhrene . . .
Men Du, Stakkel, vaagede mange Nætter siden.
Farvel, nu, min Pige. Gid det nye Aar maa bringe
Dig rigtig megen Glæde. Vi paa Villaen, det véd Du da,
ønsker Dig det Allesammen.
Og saa et Kys i Anledningen, skønt Du véd, jeg af-
skyer det Veninde-Kysseri. Ungerne hyler, jeg skal
hilse Dig.
Din
Olivia.
Ida Brandt lukkede Brevet og sad med Hovedet støt-
tet mod Karmen. Ovre bag Søerne tændtes Lygterne,
én efter én. Hun hørte Josefine, der bragte Aftensmaden
og gik, og de Gamle paa Stuen, der begyndte at vende
sig i deres Senge.
Hun blev siddende, endnu et Øjeblik.
Men pludselig raslede Nøglerne i Døren hos Kvin-
derne, og hun sprang ned med et Sæt, saa hun væltede
Stolen: Det kunde være Professoren, han kom til saa
mange Tider, og der var ikke tændt Lys.
Men nej. det var Hr. von Eichbaum fra Kontoret, der
sagde
:
— Maa jeg gaa igennem. Frøken?
— Værs’go’.
Hun tændte Lys, hun var blevet ganske stakaandet af
Forskrækkelsen.
Hr. von Eichbaum blev staaende. mens hun tændte
:
— Det er s’gu sært, sagde han med sin lidt snøvlende
Stemme : saa meget jeg er kommen til at tænke paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
