- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Fjerde Bind /
184

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ludvigsbakke - Første Bog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HERMAN BANG 184
Ludvigsbakke, siden jeg er kommen ud paa dette forban-
dede Kontor.
— Men der var osse saa dejligt, sagde Ida med en
Stemme, som saå hun det for sig : saa dejligt der var
ud over Bræstrup.
— Ja, der var rart, sagde han og smækkede med sine
Læber : det var den Gang.
Han blev staaende, mens hun hentede Stigen for at
tænde Gasblusset over Døren til „A" og gik op ad den
:
— Nej, sagde han og saå op paa hende.- der var s’gu
ikke mange som gamle Konferensraad.
De vekslede endnu nogle Ord, mens hun gik ned
igen og ind paa „A". Herren derinde, der sad i den
store Hvilestol, løftede kun Hovedet, følgende hende
med sine store, overskyggede Øjne, mens hun tændte
Lysene paa hans Bord.
— Hvem er det egentlig? spurgte von Eichbaum, da
hun kom ud igen.
— Jeg véd ikke, sagde hun .-
en Doktor . . . -,
og mens
hun halvt lo, sagde hun
:
— Han er den eneste, jeg er forskrækket for.
Eichbaum lo : Han lader s’gu da til at være meget stil-
færdig . . .
— Ja, men jeg véd ikke . . . det er ligesom han lig-
nede et Spøgelse . . .
— Et Spøgelse?
— Ja, sagde Ida ligesom forlegent: et Spøgelse af et
Menneske.
Hr. V. Eichbaum blev ved at le, uden at hans Blik
slap hende.
— Naa, Godaften, Frøken.
Hr. V. Eichbaum nikkede og lukkede sig ud, og Ida
krøb op ad Stigen for at tænde Blusset over Døren til
„Salen". Inde fra Kvinderne hørte man en skingrende
Mumlen. Det var Frøken Benjamin, hun blev altid urolig
hen mod Aften.
Ida Brandt stod uvilkaarligt og nynnede ganske sagte,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:24:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/4/0190.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free