Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ludvigsbakke - Første Bog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
185 LUDVIGSBAKKE
mens hun delte Smørret af til Aftensmaden : hun tænkte
paa Olivias Brev.
Og saa paa Ludvigsbakke.
Patienterne, der havde Kælderarbejde, kom op igen
og begyndte at vandre rundt i Forstuen, urolige, under-
ligt nussende, uden at lægge Mærke til hinanden, mens
deres Tøfler klaprede, blev ved at klapre hen over Gul-
vet.
Lange Bertelsen, der „var gaaet istaa", gik ud og ind
til Vaskebækkenet i Køkkenet og skyllede Hænder, et
Par rødlige, klamme Hænder; hvert tiende Minut skulde
han skylle de Hænder, som skulde han tvætte dem for
tusindfold Synd.
— Naa, Bertelsen, De er jo ren, sagde Frøken Brandt.
— Ja, sagde han og holdt med ét op at vaske sig,
som om han ikke mere huskede det. Han gik hen til
Bordet, stod og saå lidt paa hende, saavidt han kunde,
for hans Øjne var aldrig paa ét Sted —
:
— Men hvad skal jeg her? sagde han med et Stød:
— Vil De sige mig, hvad jeg skal her? hans Stemme
hævede sig paa Gentagelsen.
— De skal jo blive rask, Bertelsen, sagde Frøkenen
dg blev ved at smøre Maden.
— Rask, han lo, som han snærrede, og man saå alle
hans tætte Tænder; det var, som de var det eneste, der
havde Farve i hans Ansigt, de glinsede
:
— Rask — her, hvor man er lukket inde.
— Og saa skal De spise, sagde hun : og saa er jo den
Dag gaaet, Bertelsen.
— Ja, ja, raabte hun ind paa „Salen", hvor de to
Patienter allerede havde sat sig til Bords ved Enden af
Sengene og slog i Gulvet med Tøflerne af Utaalmodig-
hed : nu kommer jeg jo . . .
Hun lyttede først ved Døren til Frøken Petersen, der
sov saa fast endnu, at man kunde høre hendes Aande-
dræt helt herud.
— Frøken Petersen, raabte hun og bankede : De
maa op.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>