Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ludvigsbakke - Første Bog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
217 LUDVIGSBÅKKE
Vindu : den første Raket gik af som en mager lille
Straale, der spaltede sig i to.
Gæsterne stod ved de aabne Vinduer, mens Raket-
terne hvislede tynde op i Luften og Herrerne fra Hor-
sens, der røg Cigarer med Hænderne i deres Bukse-
lommer, udstødte lange „Aah—Aah-h", mens en lille
Dame, der var kortbenet og havde bundet et Lomme-
tørklæde om sin bare Hals for Træk, sagde
:
— Gud, at vi skulde holde op at danse for den lille
Straale.
Ved det øverste Vindu havde Frøken Rosen feld løftet
Ida op i Armen. Ida holdt sig hos hende hele Dagen,
uden at tale, kun følgende hende, med kolde Hænder,
som en krank lille Skygge
:
— Se dog. se, sagde hun.
Der gik en Raket op igen, da Feddersen kom forbi
med Frøken Adlerberg
:
— De gaar ikke højt, sagde han.
Og Frøken Adlerberg, der lo, mens hun gik med sit
Slæb over Armen, sagde:
— De er fra Landet.
Frøken Rosenfeld vendte sig rask med Ida, og hun
hørte Kammerherren, der sagde henne ved sit Vindu:
— Det er nydeligt, virkelig nydeligt ... og han til-
føjede, seende ud i Luften
:
— Og han var en saa fortræffelig Mand.
Frøken Rosenfeld gik med Ida over Pladsen, da hun
pludselig følte Taarer paa sin Haand
:
— Men hvorfor græder Du? spurgte hun.
Barnet svarede hende ikke.
Skovrideren stod med sin Kone oppe i Dansesalen i
Krogen ved det nederste Vindu; Raketterne steg stadig
op i Natten, for der var mange, men smaa var de:
— Herregud, Mo’r. sagde Lund: hvor er ’et dog
sørgeligt.
Ganske sagte kom Frøken Rosenfeld med Ida ind i
den Syges Stue, hvor Fru Brandt sad bred paa den sam-
me Plads.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
