- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Fjerde Bind /
218

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ludvigsbakke - Første Bog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HERMAN BANG 218
— Vi vilde sige Godnat, hviskede hun.
Og mens Fru Brandt rejste sig, bøjede hun Ida ned
over hendes Fader (Ida havde i sine Øjne det samme
Udtryk som et ganske lille Barn, der er sygt). Brandt
slog Øjnene op
:
— Er det Barnet? sagde han: Saå hun Fyrværkeriet?
Ida laa hos Frøken Rosenfeld om Natten. Frøkenen
sad ved sit Vindu, Gæsterne var borte, og Natten var
mørk. Saa jog en Vogn ud af Godsforvalterporten ned
over Vejen, gennem Mulmet, som en Skygge.
Alle Hunde fo’r halsende op . . .
Da de kom ned om Morgenen, gik Konferensraaden
hen til Klaveret og lukkede det stille, mens han tog
Nøglen til sig.
Gamle Brandt var død.
Alle Gæsterne spredtes, langt ud i Skoven og Haven.
Frøken Rosenfeld sad ene med Ida paa sit Skød.
Ovre i Godsforvalterboligen gik Fru Brandt og tog
mange Lagener frem af sine dybe Skabe.
Fru Brandt sad i sin Dagligstue, kulsort og mægtig,
og ventede paa Vognen med Fru Reck, den nysudnævn-
te Godsforvalters Frue, som skulde se sit fremtidige
Hus. De broderede Tæpper var fremme paa alle Gulve,
og om Brandts Portræt var der hængt Immortelkrans.
Ida var ovre hos Schrøder.
Saa slog Sofie Døren ud til Gangen op
:
— Dér er hun, sagde hun ; det lød som et „Vagt i
Gevær", og hun blev staaende, lang og sort, bag sin
Madmoder, der aabnede Yderdøren
:
— Ja, jeg er Fru Reck, sagde en forvirret Dame,
der var lille og slank og holdt Slæbet af sin graa Kjole
i sin Haand.
— Velkommen, svarte Fru Brandt og rakte langsomt
Haanden frem. Hun havde altid bevaret et Bondepige-
Haandtryk, der bare „rørte". Nu var Haanden iskold.
— Hjælp Fruen, sagde hun til Sofie.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:24:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/4/0224.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free