Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ludvigsbakke - Første Bog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 226
— Fa’vel, sagde Hans Christensen, naar han havde
drukket, og han løftede Klinken ligesaa stille.
Ida havde det frosne Smør henne ved Varmen for at
linde : nu var det svundet igen. Hun tænkte det nok,
for hun havde hørt Hosesokker henover Loftet iaftes.
Hun gik ind i Stuerne og hun begyndte at tage Styk-
kerne af Stolene og at tørre af, mens hun sagte flyttede
den lille lavbenede Lampe fra Møbel til Møbel. Det var
egentlig hendes bedste Tid, saadan om Morgenen, me-
dens Moderen sov og hun kunde sysle om, ganske
stille, i sine egne Tanker
:
— Aa, der var nok at tænke paa . . . der var jo altid
det med Pengene og altid maatte det skjules . . . Nu var
Hans Oles Enke ogsaa død. Saa fik de vel heller ikke
den Slagtning til givende længer, der var snart ingen af
de Gamle paa „Bakken" mere — — og hvor kunde
man forlange, at de Unge skulde huske dem . . .
— Nu var ogsaa Christian fra Møllen ledig igen —
saa gik der altid næsten det dobbelte med . . . men det
var jo saa rimeligt, at Sofie stak til ham, naar hun holdt
af ham, den Stakkel.
Ida standsede foran Spejlet og strakte sig for at pudse
det; hun havde saadan en udpræget ungpigeagtig Bøj-
ning af sit Hoved
:
— Saa kom ogsaa Barnedaaben hos Olivia, saa snart
det blev mildt i Vejret . . . Hun maatte da gi’e Ske og
Gaffel, naar hun skulde være Gudmoder . . .
Hun blev staaende foran Spejlet og smilte
:
— Aa, saa tæt Haar, han havde, det Puds, og saa
lignede han Jørgensen grangivelig i Øjnene.
Ida blev ved at smile, hun tænkte altid saa mange
glade Ting, naar hun tænkte paa Teglværket og Olivia
Jørgensen.
Hun begyndte at vande Blomsterne og flyttede dem
fra Gulvet op i Karmen. Moderens Myrthe var saa tung,
den havde snart en Stamme som et Træ. Hvor frisk
den stod. Ida afpillede ogsaa altid hvert eneste vissent
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
