- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Fjerde Bind /
235

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ludvigsbakke - Første Bog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

235 LUDVIGSBAKKE
dan ment. Men vi tænker jo dog altid fremad, Fru
Brandt, for Børnene.
Hun gav sig til at klappe Idas ene Haand, der var
ganske kold.
— Ja, sagde Skovrideren, det er s’gu det, vi er sat
her for.
—• Ja, ja. Lund, vi har nu tit maattet la’e vores
gaa baade for Lud og koldt Vand.
— Det har Du da aldrig gjort, Mo’r.
— Jo, Lund, det véd jeg godt, for der var jo saa
mange, og de smaa maa passes og saa løber de større
. . . Men det er alligevel saa underligt, naar de blot ser,
at man gør, hvad man kan, og man saa li’esom altid
har lidt Glæde at dele med dem i det daglige.
— Ja, sagde Lund.
Fru Lund blev ved at se hen for sig
:
— Og Glæden, den kan man vel altid ta’e fra sit
Hjerte, som man si’er, hvad der saa osse trykker . . .
Ida bøjede sit Hoved lidt ned mod Fru Lund, og Fru
Brandt sagde fra sin Sofa
:
— Ja, nuomstunder skal der jo tales saa meget om
Børnene.
— Naa, Fru Brandt, sagde Lund, lidt højt. jeg gad
min Salighed osse vidst, hvad der ellers var at tale om,
naar man da en Gang har sat dem i Verden
Det bankede paa Døren, det var Niels Kusk hos
Skovriderens, som var her med nogle Pakker, og Fru
Lund gik med Ida ud i Køkkenet:
— Det er kun en Bagatel, min Pige. men jeg havde
sagt. de kunde gerne sætte det i Vognen — en Smule
Skinke og Smør . . . Gud véd forresten, hvordan Smør-
ret har artet sig ...
— Aa, Fru Lund, det er altfor meget.
— Saa si’er vi ingenting til din Mo’r, og saa kan Du
indrette Dig. Din Mo’r kan jo ikke vænne sig til saa-
dan at købe alting. Og det er jo saa rimeligt, hun som
kommer fra saadant et Hus som „Længen" . . .
— Ja, sagde Ida: det er jo det, der er saa svært for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:24:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/4/0241.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free