Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ludvigsbakke - Første Bog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 236
MoV. Og saa vilde det gøre hende saa ondt, naar hun
vidste at alle de derhjemme glemmer hende. Tak.
— Aa Gud, min Pige, sagde Fru Lund : hvem skul-
de vel være nærmere end de, der har holdt saa meget
af din Fa’r. Men har Smørret ikke artet sig, Ida — de
gik ind i Sovekamret og lukkede Døren — saa maa Du
bruge det paa Panden.
Fru Lund satte sig paa Sengekanten og Ida ved Si-
den af hende
:
— Man er lidt fortumlet, sagde hun : men det har
været en dejlig Tid . . .
Hun sad stadig med Idas Hænder i sine, og det be-
gyndte at mørkne i Stuerne
:
— For véd Du, det var ligesom saadan et trygt Bryl-
lup, de to, som har kendt hinanden fra Børn.
— Ja, sagde Ida — de talte begge to langsomt og
halvsagte — det er saa dejligt at se, naar Folk er lykke-
lige.
Fru Lund nikkede
:
— Ja, saa dejligt, min Pige.
Det bankede paa Stuedøren igen, men de blev begge
siddende. Det var Kæmner Sørensen og Frøkenen, der
kom fra deres Eftermiddagstur til „Lunden".
— Skal der ikke tændes? sagde Fru Brandt fra
Stuen.
Ida tændte og vendte tilbage til Sengekanten hos Fru
Lund.
Kæmneren sad i Kurvestolen og trak Vanterne af,
mens Fru Brandt fulgte ham med Øjnene. Der var ikke
andet end Knogler og Aarer tilbage af Kæmnerens
Hænder.
— Naa, De har været til Bryllup, sagde Kæmneren.
— Ja, vi har saa, sagde Skovrideren.
— Hm ja, det er svært saa Folk de gifter sig nuom-
stunder . . .
— Det er jo Verdens Gang, Kæmner Sørensen.
— Ja, og Kæmneren slog lidt med Stokken : lad
dem om det.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
