Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ludvigsbakke - Første Bog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
241 LUDVIGSBAKKE
— Aa, her er saa lunt og dejligt hos Jer, sagde hun;
hun var kommen ned i en Gyngestol og vuggede frem
og tilbage med „Proppen" paa sit Skød.
— Naa, sagde Olivia, der skænkede The i Spise-
stuen. Hos Jer er der nu osse en Mellem-Temperatur.
Værs’go.
Olivia satte Theen paa Hjørnebordet: Saa, sagde
hun og placerede sig selv i Sofaen : Og nu vil vi ha’
Ungerne ud. Jeg holder mest af at ha’e dem i et Side-
værelse, med Døren aaben.
— Den velsignede Masse Bøger, fortsatte hun og
flyttede en Mængde Bind sammen for at faa Plads til
Kageskaalen : jeg véd ikke, hvordan det er. Men hvad
jeg ikke slæber ind i Huset, det kommer Fritz med.
— Ja, her er altid saa meget Nyt at læse, sagde Ida.
Olivia sad med Hovedet mod Sofaryggen og saa op
i den høje Lampe.
— Det er nu som Fritz si’er, det er alligevel godt
med de „nye Bøger". Det er dog ligesom de lærer En
bedre at indrette sig.
— Hvordan?
— Med Livet, svarede Olivia, der blev ved at se ind
i Lampen.
De tav lidt begge to. Saa sagde Ida, foroverbøjet i
Stolen, og saa ind i Væggen
:
— Men er Livet egentlig ikke saa ligefremt?
— Ja-a ...
— For jeg mener, forklarede Ida, der altid ligesom
tøvede, naar hun skulde sige en Slags Mening: vi gør
vel, hvad vi maa ...
Hun blev ved at stirre ind mod Væggen, og Olivia
sagde
:
— Og saa er der jo osse Ungerne . . . om man kunde
lære noget for dem. Naa — hun smilte pludselig over
hele Ansigtet — jeg er nu forresten vist aldrig blevet
opdraget.
Hun saa uvilkaarligt over mod Fru Francks Portræt
over Flygelet og sagde
:
H. B. IV 16
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
