Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ludvigsbakke - Første Bog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 242
— Vi var bare altid sammen, sagde hun og blev ved
at smile.
Hun sad stille og begyndte at nynne ganske sagte, da
Ida, der ved en eller anden Ting var kommen til at
lænke paa det derhjemme, pludselig sagde
:
— Aa, nu gaar Christian fra Møllen ledig igen.
— Naa. Gud velsigne dine Smørkrukker. Olivia lo
:
saa logerer han vel osse „ovenpaa" ?
— Ja, sagde Ida halv forknyt og saå paa hende: men
hvad skal jeg gøre? Han har vel ikke noget andet Sted
at gaa hen.
Olivia lo kun. Men Ida sagde langsomt:
— Men der bli’er alligevel saa meget, man maa skju-
le for MoV.
Olivia sukkede lidt
:
— Der er da heller intet Hus i Verden, hvor man
lærer at lyve saa stift.
Saa sprang hun op
:
Skal vi spille firhændigt?
Da de sad foran Flygelet og de opslaaede Noder, sag-
de hun uden Overgang
:
— Aa, Du, nu maa Proppen døbes . . . Og det er
som Fritz si’er, det gør heller ikke noget med Vejret,
naar de bare kommer lunkent Vand i Døbefonten.
De havde spillet lidt, da det ringede. Det var Fru
Kornerup, der slog Entrédøren op
:
— Kæreste De, sikken Kulde, sagde hun.
Lidt efter gik Ida.
Da hun løb op ad Stentrappen hjemme, smuttede
C^hristian fra Møllen ind gennem Mellemdøren.
Fru Brandt sad i Sofaen, ørkesløs og bred:
— Det tog Tid, sagde hun: hvor var I?
Ida nævnte, med lidt slæbende Stemme, Butikker og
Boder, og Fru Brandt spurgte :
— Fulgte Lund Dig?
— Ja, Mo’r.
— Hvem var det da, Du talte med her paa Forto-
vet?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
