Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ludvigsbakke - Første Bog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
251 LUDVIGSBAKKH
Inde i Skovridergaarden sad den gamle Lucie foran
Bryggersdøren og skrællede Kartofler, og Lænkehun-
den, der kendte Ida, logrede ad hende foran sit Hus.
— Er der nogen hjemme, Lucie?
Lucie løftede det rokkende Hoved:
— De er derinde, sagde hun og blev siddende tavs.
Alle Husets Døre stod aabne og Solen faldt ind over
Gulvene og de slidte Møbler. I Salen sad Fru Lund paa
en Rørstol, omflydt af Linned og med de store Briller i
det lille Ansigt.
— Aa. er det Dig, Barn, sagde hun :
Jeg lapper Lage-
ner, min Pige ... Vi vasker og vi lapper. Du med
alle de Gæster. Men de er jo velkomne — det er vist
og sandt. Aa, kan Du hjælpe mig . . .
Ida hjalp og Ida traadte Synaal, medens hun sad og
tænkte: Hvor Fru Lund dog ryster paa sin Haand.
— Gud ja, sagde Fru Lund, der rodede, for der var
Hul ved Hul paa Lagenerne : dette er da vist osse de
ældste . . . Men det er jo i Ferierne, de ligesom endnu
har no’et af Hjemmet, lille Du ... og hvem véd, hvor-
længe det varer . . .
— Børnene er i Haven, sagde hun og tog fat igen.
Man hørte det; et Kor af lyse Stemmer klang der-
ude. Inde i Stuen summede mange Fluer; man saå nok
paa det hvidtede Loft, hvor de havde siddet.
— Nej. nej, blev Fru Lund ved ; Konferensraaden
falder af, og hvem véd, hvor saa vi skal hen.
Ida vidste ikke, hvorfor hun pldselig havde tænkt
det samme. Men hun sagde:
— Men Skovene bli’er da staaende, Fru Lund.
— Aa ja. Barn, men det bli’er nok andre, der skal
fælde Træerne.
Fru Lund saå hen for sig bag de store Briller, der sad
saa mærkelig ubekvemt paa hendes Næse
:
— Og nu har vi snart siddet her i fem og tredive
Aar og levet i Fred.
Gamle Lucie kom op igennem Gangen, skændende
og mumlende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
