Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ludvigsbakke - Første Bog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 252
— Saa, sagde Fru Lund: nu skænder Lucie igen.
Aa, Du, det er ikke let. Naar hun blot vilde blive sid-
dende. Men hun vil jo ta’e med i alt, og hun er ikke
renlig. Snart staar hun over Maden, og snart reder hun
Senge . . .
Fru Lund rystede paa sit Hoved og Ida smilede, mod
sin Vilje: Der var nok dem paa Egnen, hvem det faldt
lidt svært at spise i Skovridergaarden, fordi Lucie stod
over Maden . . .
— Men, sagde Fru Lund, det er, som jeg siger til
Lund : hun maa jo dog ha’e Lov at dø her.
„Studenten", den yngste af „Drengene", stak Hove-
det ind ad Havedøren
:
— Er det Ida, sagde han : kom ud, kom ud. Vi pluk-
ker Kirsebær.
Nede omkring Kirsebærtræerne lo og skreg den hele
Ungdom. To af „Drengene" hang i Grenene og pluk-
kede og kastede ned.
— Er det Ida, raabte den ene.
— Halløj. Ida fik to Kirsebær i det opadvendte An-
sigt.
De unge Piger greb Bærrene og lo
:
— Aa, aa . . . Kirsebærrene fløj.
— Aa, aa . . . Hvor Emilie Frederiksen dog kunde
gribe.
— Saa, den ene „Dreng" lod sig dratte ned fra
Grenen midt i Klyngen.
— Fler til Dig, raabte den anden, og han kastede
nogle Kirsebær til Ida. Men da laa allerede alle Mand
under Træerne paa Græsset.
— Gud hvor er her rart, sagde Emilie og strakte
Fødderne langt fra sig.
— Ja, sagde Ida og fik næsten Taarer i Øjnene; hun
vidste ikke. hvordan hun var kommen i den Stemning,
bedrøvet eller ligesom urolig — lige fra da hun sad
derinde hos Fru Lund.
Emilie laa og saa ned ad sin Nederdel, der bar Mær-
ker af tre knuste Kirsebær.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
