Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ludvigsbakke - Første Bog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
261 LUDVIGSBAKKE
Ida var gaaet fra Stue til Stue. en sidste Gang.
— Ja, saa lukker Du, sagde hun til Sofie.
Sofie blev staaende med Haanden paa Dørlaasen.
—•
Ja, sagde hun, og hun græd, saa det strømmede,
mens hun talte
:
— Jeg har vist ikke faaet Frøkenen sagt ’et ... at
saa bli’er ’et til, at vi gifter os . . .
— Gi.fter Jer? Men han har jo ingenting, So-
fie. (Christian fra Møllen blev værre og værre og nu
gik han ledig altid.)
— Nej, sagde Sofie, der blev ved at græde: men
Hansen har jo længe vil’t ’et . . . og saa har En jo hans
tre Børn a’ pass’ . . .
— Ja, sagde Ida, der først nu forstod, at det slet ikke
var Christian fra Møllen; Enkemanden Hansen var ved
Gasværket og han drak.
Sofie, der blev ved at snøfte, sagde, som om hun for-
stod, hvad Ida tænkte:
— Og det er jo ikke enhver. Ida, der ka’ sidd’ ene . . .
Ida saa paa hende. Hun vidste ikke selv, hvorfor hun
fik Taarer i Øjnene.
— Gid det maa bringe Dig Lykke da, sagde hun.
Sofie saa ud for sig med sine forgrædte Øjne; hendes
Stemme lød helt anderledes
:
— En faar jo osse Hus og Seng, sagde hun. Og En
ska’ jo lev’.
Graaden tog hende igen, og fortvivlet slog Ida sine
Arme op om den gamle Pige og græd, hun ogsaa —
hun vidste knap selv, hvorfor.
Saa lukkede Sofie langsomt alle Døre, én efter én,
og gik . . .
Hun laa hos Jomfru Thøgersen om Natten.
... Ida var kommen hjem til Villaen og de havde
spist den sidste Aften.
Nu sad Olivia og hun paa Verandatrappen og saa i
Halvmørket ud paa „Sundet" og Boller Skov, hvis Linje
laa derovre mørk og tung. De havde ikke talt. Olivia
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
