- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Fjerde Bind /
268

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ludvigsbakke - Anden Bog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HERMAN BANG 268
— Tag den med, i Solen, sagde han, og Ida fæstede
den i sin Kaabe.
Dr. Qvam blev ved at sidde og se efter hende : Hun
gaar pænt paa Benene, tænkte han, mens Porten til
Gaden blev lukket op for Ida, og hun gik ud i Lyset.
Sporvognsklokkerne lød, og i botanisk Have svajede
de vældige Majstoppe med de nikkende Hoveder. Over
hende, i alle de aabnede Vinduer, bankede Pigerne Støv
ud i den nye Luft, mens Ida gik. Hvor de slog løs; og
de to talte med hinanden over Gaden. Ida syntes det
var, som om hun saå alle Ting, Ansigter og Mennesker
og hvert enkelt Træ, saa lysende klart saadan om Mor-
genen ligesom Øjnene blev ny . . .
Ved Søhjørnet stod Blomstermadammen paa sin Trap-
pe og nikkede.
— Tak, sagde Ida og nikkede igen, mens hun bøjede
sig lidt hen til hende og slog med Haanden ind mod
Qvams Rose : idag har jeg.
Ellers plejede hun at købe en Blomst, for de duftede
saa frisk, nu saa tidlig om Morgenen, naar Gartneren
lige havde bragt dem.
— Naa ja ja, svarede Blomstermadammen. Det er
ellers et svært heldigt Vejr.
— Ja, sagde Ida, der saå ud over den blanke Sø,
hvor de hvide Baade laa ved Broerne saa stille, som var
de ikke vaagnede endnu
:
— laar er der godt for Blomster, Fru Hansen.
— Ja, om det saa er Roser, Frøken, sagde Madam-
men, der var lidt døv og havde noget i Øjnene af de
Døves Undren, der ser ud, som om de altid hørte en
mærkelig Hemmelighed, naar de overhovedet hører no-
get —: om det saa er Roser, saa faar vi dem fra Fri-
land.
— Godmorgen.
Ida bøjede over paa Søvejen, som hun plejede. Ida gik
altid paa den samme Side af Søerne. Hun holdt bestan-
dig mest af de Veje, hun var vant til. Saa kendte man
alting, hver Krog, hver Baad og Vinduerne og næsten

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:24:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/4/0274.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free