Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ludvigsbakke - Anden Bog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
269 LUDVIGSBAKKE
ogsaa de Mennesker, som kom. Og der var nogle, som
hilste, ligesom hjemme i Horsens.
Nu nikkede han ogsaa, den gamle tandløse Opvarter
paa „Rørholm". Det var fra forleden Morgen, da de drak
Kaffe dér, fordi Karl v. Eichbaum var løben fra sin
hjemme, da han var kommen for sent op. De var de
første Gæster og sad bag et Stakit med Efeu, der lige
var vandet, og spiste Rundstykker til Kaffen ; Det er
ligesom vi var taget paa Landet, sagde Ida. Ja, sagde
Karl V. Eichbaum : her er pænt.
De havde ikke siddet til Bords sammen siden hjemme.
Men op om Morgenen havde han nu aldrig kunnet
komme. Hjemme paa Ludvigsbakke havde han altid vil-
let have Kamret over det store Loft, for der gad Schrø-
der ikke løbe op og purre ham ud. Og saa laa han til
over Middag og dampede paa Forvalterens Piber.
Ida gik forbi Kaféen, da en Stemme raabte til hen-
de. Det var Karl v. Eichbaum, som kom frem bag
Efeuen.
— Morgen, raabte han.
Ida vendte sig rask :
— Godmorgen, sagde hun.
— Jeg ta’er min Kaffe her.
— Igen, sagde Ida, der var standset paa Spadsere-
vejen.
Eichbaum kom slentrende ud paa Kørevejen med
begge Hænder i Lommen.
—- Sikket Vejr, sagde han og stod lidt og saå paa
Vandet.
— Vi skulde ta’ i Skoven, Frøken Ida, sagde han
saa og havde stadig Hænderne i Lommen.
— Ja, det skulde man.
De gik lidt ved Siden af hinanden, han stadig paa
Kørevejen.
— Men forresten har de jo ingen Skove paa Sjæl-
land, sagde han.
— Nej, vel? sagde Ida med et pludseligt Smil.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
