- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Fjerde Bind /
288

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ludvigsbakke - Anden Bog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HERMAN BANG 288
— Men, sagde Fru von Eichbaum, De maa besøge
mig en Dag — nu (og hun smilte lidt) hvor De er i Hus
sammen med min Søn. Han kan altid sige mig en Dag,
hvor De er fri.
Moder og Søn blev staaende nede i Porten, mens Fru
von Eichbaum sagde Karl en Besked. Fru von Eich-
baum gik hellere selv end hun sendte Julius : Man skal
ikke, sagde hun til Søsteren, sende Julius og saadanne
op paa et Kontor, hvor de andre. Du, maaske sidder i
mindre StiUinger.
Da Karl fulgte Fru von Eichbaum tilbage til Portaab-
ningen, sagde hun :
— Jeg synes virkelig, det er rart, at Du har den lille
Brandt her . . . saa kan I da altid veksle et Ord. Farvel,
Karl.
Idet Karl gik op ad Trappen, kom Ida ud ad Kontor-
døren :
— Har De saa tænkt paa’et, Frøken Ida, sagde Karl.
— Paa hvad?
— Paa at vi skal ud at spise, sagde Karl : For Vin-
tertøjet — og han slog paa Frakken — maa s’gu ind-
vies.
Ida slukkede Lysene foran sit Spejl og søgte i Mørket
efter Døren. Hun vidste ikke selv, at hun listede saa
varsomt paa Taaspidserne. Men hun vilde ikke møde
nogen nu — netop nu, hun skulde gaa.
Hun løb videre, ned ad Trappen, og pludselig fo’r
hun sammen : det var Døren, som blev aabnet og luk-
ket til den urolige Gang.
— Uh, sagde Qvam, der kom ud : aldrig har man
Fred.
— Ja, jeg har fri, sagde Ida og løb fra ham.
Hun gik ud gennem Gaarden og Porten, hvor hun
nikkede til alle, to Portører, der stod ved den ene Ind-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:24:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/4/0294.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free