Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ludvigsbakke - Anden Bog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
289 LUDVIGSBAKKE
gang, og Portneren midt i Rummet og Josefine, som
kom paa Trappen.
— Naa, Frøken, sagde Josefine, der maalte hendes
nye Kaabe : nu skal De ud paa Livet. Og hun nikkede,
som de andre.
— Ja, sagde Ida smilende.
Hun gik ud paa Gaden. Ved Lygten saå hun ham
:
der stod han allerede, ved Hjørnet af Botanisk Have.
— Her er jeg. sagde hun og løftede sit Ansigt. Hun
var næsten stakaandet.
— Ja, sagde Karl, det er god Tid. Godaften.
Og de gav hinanden Haanden.
De gik, mens Sporvognsklokkerne klang og Droske-
hestene travede.
— Hva’ sagde De saa, spurgte Karl med sin lidt
slæbende Stemme, som han holdt af at bruge den, naar
han var tilfreds: hvor sa’e De, De skulde hen?
— Aa, jeg sagde no’et . . .
— Ja, mente Karl: man kan s’gu sagtens lyve no’et.
For det lærer man. Gud straffe mig, fra Barnsben.
Ida blev pludselig alvorlig i Øjnene
:
— Aa, ja.
Men hendes Stemning slog om igen, og hun sagde
straalende
:
— Det var li ’som de alle ønskede mig god For-
nøjelse.
Hun tænkte paa dem, der havde nikket i Porten.
Og Karl, der gik med Cigaren mellem de yderste
Læbespidser, sagde
:
— Ja, nu maa vi s’gu tænke over, hva’ vi skal spise.
De lo begge to.
De havde naaet Porten til Ørsteds Park.
— Vi kan gaa gennem Anlægget, sagde Ida: naar der
er Tid.
— Men der bli’r lukket, sagde Karl og fulgte efter
hende.
De gik over de sidste, nedfaldne Blade, men i de
brogede Bede var der Blomster endnu.
H. B. IV 19
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
