Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ludvigsbakke - Anden Bog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
291 LUDVIGSBAKKE
Logernes Døre og fra Gangen al den glade Skubben og
Summen.
Ida skød Skuldrene velbehageligt op, mens hun ry-
stede Armene ganske lidt
:
— Aa, sagde hun, det er første Gang, de spiller
Stykket.
— Ja, sagde Karl, det er det morsomme ved’et.
Herrer i hvide Skjortebryster stod op i Parkettet, og
friserede Damer trængte sig hastigt frem mellem Bæn-
kene. Karl sad og nævnede deres Navne, Kritikeres og
Forfatteres og Menneskers, Ida kendte fra Bladene.
Ida sad og smaasnakkede af Glæde og fulgte hvert
Navn, som han nævnede. Men pludselig rejste hun sig
halvt og saå ud op mod første Etage, med et lille Kast
med sit Hoved
:
— Det er dér, vi plejer at sidde, sagde hun og satte
sig rapt igen.
— Hvem?
— Vi, sagde hun.
Nogle Sygeplejersker havde abonneret dér ifjor.
Ida sad igen, mens Støjen steg, og smilte, med Ryg-
gen helt lænet tilbage mod sin Stol. Men paa én Gang
sagde hun, helt forskrækket, og blev purpurrød
:
— Aa, hvis nu Fru von Eichbaum var her.
— Det er hun ikke, sagde Karl : hun gaar aldrig i
Sekundtheatrene uden paa Brandvæsenets Billetter, og
dem har hun ikke iaften.
De saå igen paa Folk, som blev ved at komme og
komme. Ida tog i Karls Arm :
-
— Se, det er Fru Lind. Hun har været paa Afde-
lingen.
Det var den eneste, hun kendte.
Rampen blev tændt og gød sit Lys over Tæppet. I
Parkettet var alle Hoveder i Bevægelse og over Balko-
nens Rand vuggede lyse Ansigter.
Ida blev ved at smile
:
— Det er ligesom man skulde paa Bal, sagde hun
ganske sagte.
19*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
