Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ludvigsbakke - Anden Bog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 290
— Hvor her er smukt, sagde Ida.
Der er vist ingen i den hele Have, ikke én i alle
Gange; og mens de gik ved Siden af hinanden, hørte
de deres egne Skridt.
— Nu falder de i Søvn, sagde Karl og pegede op
paa en af de stille Statuer.
De gik ind til en lille Terrasse under et mægtigt Træ.
Under dem laa Skrænterne og det mørkt blanke Vand.
Ida talte sagtere
:
— Her er det dejligste Sted, sagde hun.
Karl skød Røgen fra sin Cigar ud i lange Ringe, og
ingen af dem talte. Det var som om Klokkers og Vog-
nes Lyd blev ganske fjern og Lygternes Lys hang over
Gitrene som en straalende Krans.
— Er der saadan i de store Byer, sagde Ida sagte.
Hendes Øjne fulgte Skrænterne og Broen og det ty-
ste Vand.
— Ja, sagde Karl, og Cigarens Ringe løstes op.
— Ikke kønnere?
— Nej, sagde han.
En Svane skød lydløst frem fra det mørke Vand.
— Det har jeg ogsaa altid tænkt, sagde Ida.
De stod endnu et Øjeblik.
— Alen det bli’r sent, sagde Ida, med en helt anden
Stemme og de vendte sig for at gaa.
— Naa, Godaften, Gamle! Karl nikkede op til Ør-
steds Statue, idet de gik forbi, og de lo igen.
Ida var stadig et Skridt foran Karl nu, mens de gik
gennem Gaden.
— Der er god Tid, sagde Karl, der elskede „Mørk-
ningen" i Gaderne.
— Ja, men saa kan vi se dem komme, sagde Ida og
hun blev ved at skynde sig.
Men da de kom ned i Theatret og op i Pladslogen, var
der ikke et Menneske i det hele Parket.
— Saa, sagde Karl, kom vi saa tidsnok?
Lidt efter lidt begyndte Folk at komme, og de hørte
Stolesædernes lystige Smæk og Kontrollørens Nøgler i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
