Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ludvigsbakke - Anden Bog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 308
— Ja, gamle Brandt holdt s’gu meget af Kaffe
De lo begge to, og Ida hentede de gamle Billeder.
Karl tog dem og Isen var pludselig brudt. Han flyttede
med sit Glas over i Sofaen og de pegede paa Vinduerne,
hvem der havde boet, og paa Vejen, hvor de førte hen,
og paa Menneskene — der var den og d e r var den.
— Der er De, Ida, sagde Karl og blev ved at holde
paa Billedet.
— Ja.
— Og dér staar Forvalteren, sagde Karl.
— Ja. han er død.
Ida sad og saå paa Forvalteren, med srt Hoved ved
Siden af Karls.
— Saa pludselig han døde, sagde hun langsomt.
— Han skød sig, sagde Karl.
— Nej.
— Jo, sagde Karl, som ogsaa blev ved at se paa For-
valterens lille Ansigt : véd De ikke det? Det var jo Caro-
Hne Begtrup, hende den blegsottige, som ikke vilde ha’e
ham. Saa gik han op paa Kornloftet og skød sig
det var lige efter han havde sat Folkene i Arbejde . . .
— Men hvor er hun da?
— Hun er gift i Næstved, sagde Karl og slap Bil-
ledet.
Han lænede sig tilbage og rynkede sin Næse.
— Det var forresten meget fornuftigt, sagde han
:
for der er Gud straffe mig ikke stort ved at leve . . .
Ida saå op i Lysene
:
— Jo, sagde hun langt og stille.
Karl, der sad med Hænderne i Lommen, nikkede ef-
ter en Stund ind mod Armstagen
:
— Ja, hvis man endda var Landmand.
— Det kan De blive, sagde Ida og slog igen med
Hovedet.
— Jo Tak — Karl snøftede paa Ordene — og hvor-
dan . . .
Men pludselig slog han om, og mens han fik Hæn-
derne op af Lommen og gned dem, sagde han:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
