Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ludvigsbakke - Anden Bog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
309 LUDVIGSBAKKE
— Her er nu ligegodt meget hyggeligt.
Ida sad stadig med Øjnene ind i Lysene
:
— Han var dog saadan et stille Menneske.
— Hvem?
— Forvalter Krog.
— Ja, sagde Karl og nikkede: men det er vel osse
mest paa de Stille, det bider.
Han rejste sig fra Sofaen for at strække Benene og
han saå sig rundt fra Møbel til Møbel.
— Det er det gamle Chatol, sagde han, det er utro-
ligt.
Ida fik Taarer i Øjnene, hun vidste ikke hvorfor;
maaske var det Tonen i hans Ord.
— Ja se, sagde hun.
Og hun aabnede Midtrummet og hun trak de gamle
Skuffer ud, mens han holdt Stagen og hun viste ham
alting : hun viste ham Olivias Børn og Lyngblomster
fra Ferien og Faders gamle Regnskabsbøger med en
bleg Skrift og saa mange Ting, mens de blev ved at
huske og ved at tale.
— Nej, nej, sagde hun og tog hurtig en Bog fra
ham; han havde stillet Armstagen paa Klappen. Nej,
nej, det er min Poesibog.
— Vor Herre hjælp os, sagde Karl.
Men Bogen vilde han se.
— Nej, sagde Ida og holdt paa den : det maa De
ikke. Man skriver saa meget dumt ind.
— Men De kan da sige mig, hvad for et Vers De
holder mest af, sagde han. Det var mest det. at hun
blev saa kønt rød i Kinderne, der morede ham.
— Ja . . . jeg holder mest af det.
Og hun viste ham en Side, mens hun holdt med
Hænderne om de andre Blade; det var Solvejgs Sang.
Karl stod ved Armstagen og læste det.
— Det er saadan et Damedigt, sagde han. men saa
kom det lidt blødt i Tonen
:
— Hvorfor holder De mest af det?
— Jo . . . for det er det kønneste. Men, tilføjede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
