Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ludvigsbakke - Tredie Bog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
359 LUDVIGSBAKKE
— Det véd jeg s’gu ikke . . . hun dømmer hende vel
som de andre men hun henter hende.
Ida rørte sig ikke, man kunde næsten tro, hun plud-
selig havde faaet Vand i Øjnene.
Karl nikkede igen til Ilden
:
— Og hun skal s’gu nok faa hende genindsat i sine
Værdigheder, sagde han.
Ida svarede ikke, og hun havde taget Hænderne bort
fra hans Knæ.
— Hvad tænker Du paa? spurgte han.
— Paa din Mo’r.
Det kom dybt, og hun lagde Hovedet ind mod hans
Side, mens Karl førte Haanden over hendes Haar, og
Kullene blev ved at falde sammen, lidt efter lidt.
— Du er saa behagelig, naar Du tier stille, sagde
han og blev ved at føre Haanden over hendes Haar —
— helt blødt, men der var alligevel altid noget ved det,
naar han kærtegnede hende, ligesom han kærtegnede
en Jagthund.
— Og jeg vilde netop en Gang gerne sige saa meget.
— Hvad vilde Du saa sige? sagde han og tog ikke
Haanden fra hendes Haar.
Der gik et Øjeblik
:
— Tak, hviskede hun ganske sagte.
Der kom en Trækning ved hans Mundvige, og Haan-
den søgte ind mod hendes Nakkehaar
:
— Og jeg faar aldrig Lov til at takke Dig.
— Jo, sagde hun og saa ikke Ilden mere — hvis Du
en Gang vilde takke ... for Dig selv.
Karl bøjede sig ned over hende; der var det i hans
Øjne, som fik dem til at ligne Fløjl.
— Du, Pus, sagde han.
Ida besvarede ikke hans Kærtegn, og hun saa ikke
op, mens hun sagde — han hørte det knap —
:
— For jeg tænker jo altid paa din Mo’r, hvad hun
vilde tænke.
Der forløb et Sekund.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
