Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ludvigsbakke - Tredie Bog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 360
— Det er s’gu ikke Umagen værd, sagde saa Karl
og slog over i Tonen.
Men Ida havde rejst sig og hentet hans Frakke (hun
fik Øjnene tørrede lidt derhenne imens) og bredte den
ud for Varmen med Foeret ind mod Ilden. Hun sad og
glattede med Hænderne paa den bløde Silke. Hun holdt
saa meget af den Overfrakke
:
— Foeret holder da endnu.
— Ja.
— Hm, og Ida smilte: hvor Du var glad, da Du fik
den.
Karl rejste sig og rystede sine lange Ben.
— Det var da osse blevet paa Tiden, sagde han og
trak Frakken paa sig, mens Ida hjalp ham : at faa no’et
paa sig, der kunde gi’e Varme, paa de Morgenture.
Ogsaa Ida fik Tøjet paa : Farvel saa, sagde hun og
lagde Armene om hans Hals, før hun ringede, og El-
lingsen kom ind. Hr. Ellingsen havde en Maade at
komme ind ad Døre paa, som kom han ind gennem en
Sprække. Portemonnæen laa allerede fremme henne
bag Karls Tallerken (det var en Ruslæders Herre-Por-
temonnæ, Ida havde faaet sig) og Karl betalte, mens
Ida slog sin Skindkrave op, og Hr. Ellingsen gik for at
bytte den store Seddel, medens Ida snappede Porte-
monnæen til sig.
— Farvel, Pus, sagde Karl igen og gyngede hende
lidt frem og tilbage, med Hænderne om hendes Liv,
medens Ida smilte
:
— Farvel.
Hun blev staaende lidt:
— Véd Du, jeg er altid saa glad, naar jeg gaar.
— Saa—aa, lo Karl og slap hende.
— Jo, sagde Ida, og hun blev staaende tæt ved hans
Skulder : for saa véd jeg igen — alting.
— Farvel.
Gangdøren slog i. Ida gik altid først, og Karl ventede,
til hun var kommen et Stykke. Hr. Ellingsen gav Karl
Pengene tilbage, som Eichbaum stak i sin Lomme, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>