- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Fjerde Bind /
366

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ludvigsbakke - Tredie Bog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HERMAN BANG -
366
var saa kønt af Frøken Brandt. Og Frøken Kjær for-
svandt igen ligesaa pludselig og forlegent-højrød i Ho-
vedet som hun var kommen, medens Fru von Eich-
baum, der sad paa Sædet med Buketten, sagde:
— Kære Børn, det er jo rigtig saa venligt af hende
. . . men Blomster paa en Rejse er jo noget af det mindst
praktiske, jeg véd. Tag Du dem hjem med, Vilhelmine,
hvor de kan komme i Vand.
Hun rakte Fru Mourier Roserne:
— Her lægger man dem i et Næt og finder dem bare
visne om Morgenen . . .
Buketten gik videre til Kate, der blev staaende med
den i Haanden
:
— De er smukke, sagde hun og saa særdeles lige-
gyldig ned paa de lange „La France"-Grene.
— Ja, sagde Karl og smilede paa én Gang saa kønt
ned mod de lyserøde Kalke: Det er s’gu godt ment.
Saa genoptog han Traaden — de havde talt om
Knuths Dygtighed som Rytter — og han sagde med
rynket Næse om Greven:
— Nej, det er s’gu en Jumber. Hvor kender De
ham fra ?
— Han har jo ligget i Aarhus. Og De vil jo ikke
ride med mig.
— Det er et dejligt Dyr, sagde Karl blot og nikkede
ud i Luften.
Konduktøren lukkede Dørene, og Efternølerne hal-
sede ud af Ventesalene, fulgt af Hotelkarle, der puste-
de. Døre kom op igen og i igen, og paa én Gang var
det, et Nu. som alle skærtdtes. Karle, Konduktører og
Rejsende.
— Kære Du, sagde Fru v. Eichbaum, der stod bag
sin Kupédør saa rank som et Lys : at Folk, der skal
rejse, dog aldrig indretter deres Tid.
. . . Toget var gledet bort, og de saa kun endnu en
Gang Fru von Eichbaums hvide Lommetørklæde, før
de alle vendte sig og gik.
Da de kom ud i Forhallen, sagde Karl:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:24:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/4/0372.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free