Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ludvigsbakke - Tredie Bog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
367 LUDVIGSBAKKE
— Jeg kunde forresten godt ri’e imorgen.
— Men nu kommer Knuth, svarede Kate.
— Men saa kan han jo ri’e med, sagde Karl.
Det blev en Aftale; og Karl gik.
Fru Schleppegrell og Fanny vilde tage hjem med
Sporvognen, og de andre kørte i Drosken. De talte om
Aline, og Generalinden sagde
:
— Vi dømmer hende jo ikke. Men Du, der er dog
Ting, som man ikke fatter.
— Naa, sagde Fru Mourier og saå frem for sig: det
sidder vel i os alle, og naar man saa ikke vokser fast til
den, man har . .
.
— Ja, kære, svarede Generalinden, men der er jo
dog Ting, man tøjler . . .
Kate sad og saå ud efter Schleppegrells. Nu kom de
op i Sporvognen. Fru Schleppegrell lod altid Konduk-
tøren tage saadan rigtig et fast Tag om sit Liv.
— Fanny, sagde hun, da de begge var vel inde: det
er jo slet ikke værd, der tales videre om, at vi var paa
Banen.
Fru Mourier var kommen hjem og var falden til Sæ-
de med alt Overtøjet paa. Hendes Tanker var ved Aline.
— Ja, ja, sagde hun : hun har det Værste igen. Hun
tænkte paa Hjemkomsten.
— Kate, sæt saa de Blomster i Vand . . .
Kate saå sig rundt i Stuen
.
— Jeg har glemt dem i Vognen, sagde hun og gik
ind til Viktoria.
Fru Mourier blev siddende med Tøjet paa. Hun sad
og smilte: hun var kommen til at tænke paa Karl. Hun
kunde saa godt lide ham. Der er ikke noget skabagtigt
ved ham, sagde hun altid til Generalinden.
Ida sad paa Kaféen, foran Ilden, ved Siden af det
dækkede Bord, da det tog i Døren og hun rejste sig —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
