- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Fjerde Bind /
369

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ludvigsbakke - Tredie Bog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

369 LUDVIGSBAKKE
standsede hende og holdt begge hendes Hænder fast
mellem sine strikkede Vanter. Det var et velsignet Vejr
med den høje, klare Luft, sagde han
:
— Ja, det er en stolt Luft for os, der har det ringe
med Hørelsen, sagde han. Men i det samme hørte Ida
Trav bag sig, og hun m a a 1 1 e gaa fra ham : det var vist
dem, men det lød, som var der tre Heste . . .
. . . Ida vidste ikke selv, hvorfor hun tog Vejret saa
langt, da hun havde vendt sig halvt og saa Knuth, der
kom travende der, paa den anden Side af Kate.
Hestene kom stadig nærmere, og Ida vilde lige til at
hilse, da Kate Mourier holdt sin Hest an.
— Godmorgen, Frøken Brandt, sagde hun, oppe fra
Dyret, og de andre standsede som hun.
Ida blev rød og saa bleg
:
— Godmorgen, sagde hun, og der var med ét det
forrige stive Udtryk i Øjnene.
— De kan tro, vi har travet, sagde Kate, mens Karl,
der holdt lige ved Ida og ikke havde kunnet faa fat i
hendes Blik, lod, hgesom tilfældigt, den alleryderste
Spids af sin Ridepisk, ganske svagt, røre ved Idas Kind,
saa Ida saa op, lynsnart, et Sekund
— Uh, sagde Kate, der havde set ud over Søen
(Knuth tog ikke sine Øjne fra Ida) : I saadant et Vejr
maa der være fælt paa Galehuset.
Hun nikkede igen og satte Hesten i Vej
:
— Hun er egentlig sød, sagde hun, mens de travede.
— Ja, sagde Karl langsomt: hun er saa køn, naar
hun er bedrøvet.
Kate lo : Gud, hvor det ligner Dem. Er hun ikke køn,
naar hun er glad?
— Næ, sagde Karl,
— Og hvorfor?
Karl red lidt : Hun er vel ikke vant til det, sagde han
saa og nikkede,
Knuth var kommen en halv Hestelængde bag de an-
dre : han sad og vendte sig to Gange i Saddelen for at
se sig tilbage.
H. B. IV 24

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:24:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/4/0375.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free