Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ludvigsbakke - Tredie Bog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 368
Rødmen fløj helt ned over hendes Hals — men det var
kun Hr. Ellingsen, der bragte et Brev.
Ida fik" det aabnet og læst, straks, mens hun stod op-
rejst, midt paa Gulvet, og der kom saadan et underligt
Jag inde i hendes Bryst.
Jeg maa for Skams Skyld ride med Smørret nu til
Morgen. Vi ses. Karl.
— Er Herren syg? sagde Ellingsen, saa stilfærdigt.
Han havde bare en Gang slaaet Øjnene op, mod hendes
Ansigt.
— Ja, sagde Ida saa godt som uden at vide det.
Hun saa kun et Øjeblik ud over Bordet
:
— Saa skulde jeg betale, sagde hun og smilte paa
én Gang (det Hele var da saa rimeligt; det var naturlig-
vis Fru von Eichbaum, der havde bestemt det, iaftes,
paa Banegaarden) ; men pludselig tænkte hun paa, at
Ellingsen vilde kende Portemonnæen, og hun sagde
:
— Aa nej, det kan ogsaa vente; og hun blev ved at
tale med Ellingsen, mens han hjalp hende Tøjet paa og
til hun fik sagt „Farvel", uden at se sig om.
Ellingsen slog Dørklappen for og serverede af og glat-
tede Servietterne lidt. Der var, over Ellingsens Haand-
bevægelser, mens han gjorde det, noget vist bekymret,
som henlagde han sørgerandede Salmer paa et Pulpi-
tur.
Ida gik paa Vejen rankt og hurtigt, medens hun smi-
lede igen : Det var jo saa rimeligt, og Karl (mens hun
tænkte hans Navn, naaede Smilet ogsaa til Øjnene, de
havde været ligesom saa runde og stive, skønt der var
Glans nok over dem) holdt saa meget af at ride . . . Hun
blev ved at smile : Ja saa kønt han red . . .
Men — jo — hun vilde gaa hurtigt ... for hvis de
red og kom denne Vej . . . Hun vilde alligevel, hun
vilde nødig møde dem . . .
Hvordan det nu var, gik hun dog hvert Øjeblik lang-
somt, og det var ligesom de gamle Spadsereherrers Ho-
veder først stak op saa pludseligt og lige ved hende,
saa hun knap fik nikket. Men den gamle Herredsfoged
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
