Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ludvigsbakke - Tredie Bog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 376
paa Stalde — og mens hun saå hen over Planen, sagde
hun pludselig:
— Det er dog godt, at Fa’r er død.
Karl gav sig til at le, bøjet over Ridset.
— Ja, sagde han : det vilde ikke være no’et for den
Gamle . . .
Og han blev ved at le ved Tanken om at se gamle
Brandt i Kates engelske Staldbygninger.
Ida havde rejst sig, og paa én Gang sagde hun — og
vidste slet ikke, hvordan det faldt hende ind, for et Mi-
nut før havde hun aldrig tænkt derpaa —
:
— Véd Du, nu vil jeg leje mig en Lejlighed,
— Hvad vil Du?
— Ja, jeg vil leje en Lejlighed
Hun havde længe tænkt, hun vilde hellere ha’e en
Lejlighed . . .
— Hvor? sagde Karl bare.
Og paa én Gang vidste Ida, hvor det skulde være: i
Ole Suhrsgade, for det var saa nemt og hun vidste,
hvordan hun vilde ha’ det: fire Værelser; hun havde
altid tænkt det, saadan en Lejlighed som Kristensens.
Hun stod paa den anden Side af Bordet og bøjede sig
frem under Lampen, saa Skyggen af hendes Hoved faldt
over Ridset til Staldene.
— Og Møblerne staar jo til ingen Nytte i Horsens,
sagde hun.
Hun var saa ivrig, at hun blev rød i Kinderne.
— Ja, det er udmærket, sagde Karl; han sad endnu
med Ridset i Haanden. Ida gik over til ham og tog ham
ned om Hovedet.
— Og saa kan Du altid spise Frokost hjemme, sagde
hun.
Der var den Klang i Stemmen, som han elskede.
— Du, Pus, sagde han, og han saå op i hendes An-
sigt: Hvorlænge kan Du blive?
Ida smilede kun og lukkede sine Øjne.
Karl rullede Plarierne sammen, mens Ida gik over
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
