Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ludvigsbakke - Tredie Bog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
377 LUnVTGSRAKKE
til Hjørnesofaen, der, hvor Stereoskopet stod, som da
hun var her første Gang.
— Og saa vil vi ha’e Herremøbler i det store Væ-
relse, sagde hun.
Karl sad i Sofaen, med Nakken ind mod Væggen.
— Nej. sagde han : I det store Værelse vil vi sove.
De sad lidt tavse, mens Gassen kogte og Karl saå
over paa Ida, der sad lige under Blusset, til han pludse-
lig sagde, saadan halvhøjt:
— Det maa være fælt at sidde saadan og vaage . . .
Og Ida rystede paa sit Hoved og sagde i samme
Tone
:
— Nej, ikke nu . . .
Hun tav et Øjeblik:
— For saa kan man sidde og huske alting, sagde
hun.
Der var stille igen. saa meget som et Nu, før Karl gik
over til hende. Han fandt ingen Kælenavne, sad bare
og strøg hende over Hænderne, ganske ømt (og helt
inde i sig tænkte han : Det bli’er slemt en Gang) til
hun kyssede hans Kind.
— Gaar Du saa? hviskede han.
Hun rejste sig og han hørte Døren til sit Værelse
sagte aabnes og lukkes.
— Har Du slukket? sagde han, da han selv kom ind
i sin Stue.
— Ja, hviskede hun.
Og Hænderne, hun rakte ham, var blevet skælvende
og kolde.
— Er Du bange. Pus?
— Jeg vil snart gaa, sagde hun, og hun blev ved at
være angst og kold.
Sent hen paa Morgenen skulde hun gaa.
Karl var utidig.
— Du behøver kun at følge mig til en Droske, sagde
Ida.
Det gjorde han saa kun, og da Ida var inde i Vog-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
