Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ludvigsbakke - Tredie Bog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 378
nen, bøjede hun Hovedet ned og kyssede hans Haand,
der laa paa Vogndøren.
— Jeg blev nu alligevel bange, hviskede hun.
— Naa, Pus, sagde Karl ligesom trøstende. For det
var, som om Graaden vilde op.
Karl drev tilbage.
Lidt efter strakte han sig langt i sin franske Seng.
Han røg sig et sidste Par Drag, mens han saå betænk-
somt op i Loftet:
— Men man skal nu ikke bilde hende no’et ind,
sagde han og nikkede med Hovedet paa sin Pude. —
Ida var hjemme og kom gennem Porten. Der gik
mange Drikkepenge til baade Portner og Portører.
Oppe paa Værelset lagde hun sig paa sin Seng.
— Jo — nu vilde hun ha’e Lejligheden ... og saa
vilde hun aldrig mere derhjem Nej, hun vilde
aldrig mere derhjem.
. . . Dagen var brudt frem med Regn og Slud. Læger-
ne havde været der, forfrosne i deres hvide Frakker, og
Professorens Fingre havde været blege og døde til
Knoerne, mens han gned Hænderne over Sygesengene.
Nu skulde Dagslyset komme, men det kom ikke.
Portøren purrede de Arbejdende ud og drev paa dem
med smaa Udraab henimod Døren som en Hjord. Og
Nøglerne lød og Dørene lukkedes.
— Hvorfor skal jeg ikke med? sagde Bertelsen vist
for tiende Gang, og løftede de lurende Øjne, mens Van-
det fra Hanen løb ned over hans Hænder.
— Fordi Deres Moder kommer, Bertelsen, sagde Ida:
— Saa, De er jo ren, Bertelsen, De er jo ren.
Bertelsen betragtede sine Hænder og hver bidt Negl,
før han, med dukkende Hoved, gik ind og satte sig ved
Kakkelovnen, sløv og med halvlukkede Øjne, til han
sagde igen til Ida, der kom forbi
:
— Hvorfor skulde jeg ikke med?
Og Ida gentog
:
— Jeg har jo sagt det, Bertelsen, fordi Deres Moder
kommer . . .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>