Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ludvigsbakke - Tredie Bog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
385 LUDVIGSBAKKE
vidste ikke selv, hvorfor al den urolige Angst var kom-
men op i hende igen. Men pludselig gav hun sig til at
skrive til Karl
:
„. . . Men Du maa ikke være vred, hører Du, det
maa Du ikke — for det, Du véd. Jeg blev jo kun saa
bange og kan Du ikke forstaa det? Men jeg vil jo kun,
som Du vil altid; véd Du da ikke det? Og det var jo
kun, fordi det syntes mig ligesom din Moder var der
hele Tiden — men Du maa ikke være vred, min egen,
egen Ven — vil Du vel?" . . .
Karl var ved at trække i Ridebukserne, da Julius
næste Morgen bragte Brevet.
Han stod lidt og saa paa Brevskabet, med halvrynket
Næse, før han aabnede det og læste det, stadig med
samme Udtryk i sit Ansigt. Saa klædte han sig paa.
Men da han var færdig og kom ned paa Gaden, slog
han sig med Pisken over Laarene
:
— Fruentimmerne tænker s’gu ogsaa altid saa urime-
lig længe over hver Ting.
Kate var allerede i Sadlen, da han kom.
— Nom d’un chien, sagde hun: vous n’étes pas ma-
tinal.
Karl skød Læberne frem
:
— Jeg har læst Forretningsbreve, sagde han og steg
op i Stigbøjlen.
Kate hilste med Pisken op til sin Moder. Fru Mourier
kom altid, i Frisérkaabe, hen til Vinduet for at se „de
to Unge" ride ud.
Det var Onsdag efter Frokost, og Generalinden skrev
til sin Søster, Fru v. Eichbaum
:
Kære Emilie!
Jeg skriver, fordi det er min Dag og det nu en Gang
er blevet en Aftale at jeg skriver Onsdag. For her i
Hjemmet er der ellers intet hændet med Undtagelse na-
H. B. IV 25
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
