- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Fjerde Bind /
386

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ludvigsbakke - Tredie Bog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HERMAN BANG 386
turligvis af, at vi hjærtelig savner Dig, Mille. Dit Hus
staar nu som blæst og venter kun paa Dig og Hjem-
komsten (Hyacinterne mellem Vinduerne er sprungen
ud; de to blev røde, skønt Asmussen saa bestemt havde
lovet dem alle blaa, men i og for sig kønne i Farven,
hvad jeg ogsaa sagde ham, da jeg bestilte Blomster til
Geburtsdagen hos Schleppegrells). Der var rigtig net og
hyggeligt (vi fik Maraschino-Fromage, Du véd, men den
var ikke lykket; Anna har det jo med altid at forsøge
nye Opskrifter), skønt vi var to flere end vi kunde sidde.
Ved Desserten brød de Unge op — Karl havde Kate
— og nød den søde Fromage i Kabinettet. Desværre
tror jeg, der er kun daarlige Udsigter for Fanny. Frøken
Juel sagde mig forleden ved Pastor Jørgensens Fore-
læsninger (han er nu færdig med Baggesen; han talte,
Du, tre Kvarter om Sofie Ørsted, hvad der jo var ret
overflødigt for os i Familien, da vi kender det bedre),
at Prinsessen efter al Rimelighed slet ikke skal have
Hofdame. Sagen er vel den, at de venter, den saksiske
Prins meget snart vil gifte hende og saa var det jo ogsaa
overflødigt. Desuden er det jo naturligt, at de vil spare.
Nu taler Anna om, at Fanny kunde lære Massage. Dér
kommer det jo kun an paa Armkræfter, og dem siger de,
hun har, trods Maven, der er vedblivende slet. Det bed-
ste var naturligvis, om Skeel endelig en Gang vilde gifte
hende. Karl har vel skrevet Dig til. Jeg ser ikke meget
til ham, men hører ham i Huset til hans gode, faste
Tider. Kære Mille, det er, som jeg altid har sagt, at kom
han i noget fast, vilde Familieroen nok falde over ham.
Vi er jo, Gud være lovet, ikke af noget springsk Natu-
rel. Kate og han rider nu hver Morgen deres lange Tur
ad Broen (jeg synes, hun bliver mer og mere stilfærdig
og faar mer og mer af Vilhelmine) og taler meget
Fransk : de har jo alle de fælles Minder fra Lausanne. I
de franske Forelæsninger er vi naaet til Chataubriand.
Det er meget interessant, men han har jo været et uro-
ligt Hoved. Vilhelmine læser nu hans Værker; Du ken-
der hendes Grundighed. Saasnart Foraaret gryer, tager

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:24:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/4/0392.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free